Versailles
Slottet Versailles (Château de Versailles) består af en mægtig langbygning, 415 meter i længden, med et fremskudt midterparti. Kernen af midterbygningen er den ældste del af slottet; det opførtes under Ludvig 13. i årene 1624-26 som et jagtslot efter planer af J. Lemercier; men næsten alt det øvrige er opført under Ludvig 14., der efter 1663 holdt sine glimrende sommerfester i Versailles. Ked af St. Germain, efter sigende fordi han her havde udsigt til St. Denis, hvor kongegravene fandtes, besluttede den store konge at lade rejse et slot, der ikke alene kunne optage det kongelige hus og den øverste statsforvaltning, men tillige var stort nok til at modtage den samlede hofadel og yde plads til ballerne, teaterforestillingerne, festerne og en række andre fornøjelser.
Den første bygmester, Louis Levau ledede opførelsen af de østlige tilbygninger; men da han døde 1670, blev J. Hardouin Mansart slotsbygmester. Han byggede et stokværk oven på Levaus tilbygninger, forhøjede også slottets midtbygning ud mod haven og byggede endelig den lange sydfløj. Ikke des mindre fandt Ludvig 14. slottet for lille, da han 1682 henlagde residensen til Versailles, og Mansart byggede derfor 1684-88 den lange nordfløj, så slottet havde plads til over 10.000 beboere. Under Ludvig 15. og Ludvig 18. tilføjedes to nyklassiske pavilloner i slotsgården, og her rejstes 1832 en rytterstatue i bronze af Ludvig 14., og til begge sider af »Solkongen« opstilledes 16 store standbilleder af franske statsmænd og feltherrer, såvel fra Ludvig 14.s som også fra ældre og nyere tid, for en del hertil henflyttede fra Concordebroen i Paris.
Parken, der i terrasser sænker sig ned fra slottet, er anlagt efter planer af den berømte Lenotre. Den er i stilfuldhed og størrelse slottet fuldstændig værdig. Som slottet er et fornemt monument for »Ludvig 14.s stil«, er parken et typisk eksempel på den stive, men dog så yndefulde franske havekunst med dens græsplæner, statuer, springvand og de i geometriske former tildannede træer og rosenbede. På de dage, vandspringene sættes i virksomhed, samler parken stadig et mægtigt antal af besøgende. I parken ligger, idyllisk hengemte, de to lystslotte Store og Lille Trianon. Ludvig 14. ofrede en sum på omtrent 500 millioner franc på opførelsen af slottet Versailles.
Betydningsfulde historiske begivenheder er knyttede til dette slot. Her fødtes 4 af Frankrigs konger: Ludvig 15., Ludvig 16., Ludvig 18. og Karl 10.; her sluttedes 1783 freden mellem England og Frankrig-Nordamerika, og her modtog kongen 2. maj 1789 de indkaldte rigsstænder i audiens; men 6. oktober førtes han af den oprørske folkesværm til Paris. Fra 5. oktober 1870 til 13. marts 1871 havde den tyske hær sit hovedkvarter i Versailles, og 18. januar 1871 proklameredes det tyske kejserdømme i slottets spejlgalleri. Efter at fredspræliminarierne mellem Tyskland og Frankrig var blevet underskrevet i Versailles 26. februar 1871, drog den franske nationalforsamling ind i slottet 10. marts samme år og forblev her indtil 1879, da den atter fik sæde i Paris. Den 28. juni 1919 sluttedes freden mellem de allierede og Tyskland i slottets spejlgalleri. Ved præsidentvalg og forfatningsrevision forener deputeretkamret og senatet sig til nationalforsamling i slottet i Versailles. Allerede under Ludvig Filip indrettedes slottet til et historisk nationalmuseum, der foruden de kongelige værelser med fuldstændigt udstyr fra Ludvig 14.s dage indeholder en mængde kunstværker: buster, portrætter, slagbilleder (af H. Vernet, Delacroix, A. Scheffer, Yvon og flere), luksus- og brugsgenstande.