Vandrefalk
Vandrefalk

Vandrefalk
Klassifikation:
Art:
Falco peregrinus
Fakta:
Levested
 - geografi

 - biotop
Amerika, Europa, Afrika
og Asien
?
FødeSø- og landfugle
Vægt
 - ved fødslen		 Han 570-710 gram; hun 910-1190 gram
 
Højde
 - vingefang		 38-53 cm
1 m
Levealder8-10 år
Kønsmoden
Rugetid
Æg
 - normalt
 - min/max		 ? år
? dage

3-6
?
Som type for alle falke, i mod, hurtighed og kraft næppe overgået af nogen anden, kan opstilles vandrefalken (Falco peregrinus); dens danske navn er som det tyske og engelske direkte oversat af artsnavnet, men betegner ikke nogen ejendommelighed hos fuglen. Den har en kraftig, sammentrængt bygning med kort løb og meget lange tæer; hunnen er større end hannen, men i øvrigt veksler størrelsen betydeligt; de største er noget mindre end en krage. Næbbet er blåt, vokshud og fødder gule. Den gamle fugl er på ryg og hale blågrå med mørke tværpletter, mest fremtrædende på den lysere bagryg. Hoved og nakke er sorte, ligesom en aflang plet under øjet, »skægstriben«, som findes mere eller mindre udtalt hos mange falke. Undersiden er hvidlig eller rødlig med mørke tværlinjer. Brystet og halsens sider hvide med svage længdepletter. Svingfjerene har i yderfanen ryggens farve, men er lyst tvær stribede på inderfanen. Han og hun er væsentlig ens; de unge fugle på oversiden brunlige, har på undersiden brede, brune længdestriber, ligeså på hals og bryst.

Vandrefalken er en af de fugle, der overhovedet har den største udbredelse, findes over hele Europa, Asien, en del af Afrika og Amerika; i denne store udbredelseskreds skelnes flere racer, men adskillelsen mellem dem er kun ringe. I Norge ruger den overalt. I Danmark havde Vandrefalken sit sidste yngleforsøg i Danmark i 1972, men er nu tilbage som dansk ynglefugl, idet et par siden 2002 har ynglet på Møns klint. Vandrefalken var igennem 1960'erne og 1970'erne i stærkt tilbagegang i Skandinavien. Miljøgifte var den store synder, da de ødelagde fuglenes frugtbarhed. Efterhånden som der er kommet mere styr på brugen af miljøgifte generelt, men især i landbruget, er der de senere år set vandrefalke på træk i et stadig større antal i Danmark på deres vej mod Norge og Sverige. Tidligere holdt nogle til i København hver vinter, levede mest af duer. Dens flugt er hurtig og behændig; når den støder ned efter en fugl, kan man med rette bruge betegnelsen »pilsnar«.

Føden, som den udelukkende tager i flugten, består af alle slags sø- og landfugle, ofte betydelig større end den selv; gråænder tager den således ofte. Den bygger rede i høje træer eller på klippesider, undertiden dog på jorden. Æggenes tal er 3-6, bundfarven er hvidgul med rødbrune pletter, længden i gennemsnit 52 millimeter, bredden 41 millimeter.

Som den kraftigste og hurtigste af falkene, tillige som den i Mellemeuropa.hyppigste art, var den i falkejagtens tid den art, som hyppigst fangedes og afrettedes til jagt.

Fuglen har pilformede vinger, hvis design også er blevet anvendt af flykonstruktører for at øge kampflys hastighed.