LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside        


Kragefugle
Kragefugle

Blå skovskade
Klassifikation:
Arter:
  • Skader
  • Husskade (Pica pica)  
  • Skovskade (Garrulus glandarius)  
  • Topskade (Platylophus galericulatus)
  • Sortskade (Platysmurus leucopterus)
  • Pinyonskade (Gymnorhinus cyanocephalus)
  • Blå skovskade (Cyanocitta cristata)
  • Fyrreskade (Cyanocitta stelleri)
  • Santa Cruz-skade (Aphelocoma insularis)
  • Kratskade (Aphelocoma californica)
  • Floridakratskade (Aphelocoma coerulescens)
  • Gråbrystet kratskade (Aphelocoma ultramarina)
  • Indigokratskade (Aphelocoma unicolor)
  • Sortkravet azurskade (Cyanolyca armillata)
  • Turkisskade (Cyanolyca turcosa)
  • Hvidpandet azurskade (Cyanolyca viridicyana)
  • Maskeazurskade (Cyanolyca cucullata)
  • Pragtazurskade (Cyanolyca pulchra)
  • Sortstrubet azurskade (Cyanolyca pumilo)
  • Dværgazurskade (Cyanolyca nana)
  • Hvidstrubet azurskade (Cyanolyca mirabilis)
  • Diademazurskade (Cyanolyca argentigula)
  • Ravne
  • Krage (Corvus corone)  
  • Ravn (Corvus corax)  
  • Allike (Corvus monedula)  
  • Sibirisk Allike (Corvus dauuricus)  
  • Råge (Corvus frugilegus)  
  • Nøddekriger
  • Nøddekrige (Nucifraga caryocatactes)  
Kragefugle (Corvidae) kaldes en stor familie af spurvefugle; almindelig regnes hertil henimod et par hundrede arter, delte i nogle underfamilier og talrige slægter, af hvilke nogle danner overgang til de kragefuglene nærmeststående grupper: Paradisfugle (Paradiseidae), tornskader (Laniidae) og stære (Stunidae).

Det er store kraftige fugle med et stærkt, lige eller i spidsen let nedadbøjet næb, og kraftige siddefødder. Vingerne er hos de fleste forholdsvis korte, første håndsvingfjer overgår altid hånddækfjerene i længde og er mere end halvt så lang som anden. På hovedet findes en tøjle af børsteformet fjer, der rettede fremad fortsætter sig ud på næbroden og dækker næseborene, hvorved kragefuglene skilles fra de nærstående paradisfugle. Farverne er forskellige, fra grå og sorte til pragtfulde blå og grønne, er oftest ens for begge køn, for gamle og unge, sommer og vinter.

Blandt alle fugle hører kragefuglene til de højest udviklede; det er stærke, kloge fugle, der forstår at indrette sig efter omgivelserne og kunne søge næring både fra dyre- og planteriget; de er også udbredte over hele kloden, befinder sig lige så vel i de koldeste egne som længere mod syd; standfugle eller strejffugle er de fleste, nogle også ret regelmæssige trækfugle.

Reden anbringes i træer, på klipper eller andre høje steder, mens føden oftest søges på jorden.

Skønt ægte sangfugle høres kun hos enkelte noget, der kan kaldes sang, tværtimod har de fleste en ildelydende, men kraftig stemme; hos mange findes stor evne til at efterligne menneskets stemme.

Blandt de talrige slægter er de mest kendte ravnene (Corvus), store mørktfarvede fugle med kraftigt næb, forholdsvis lange og spidse vinger, der sammenlagte næsten når til halespidsen; de er udbredte over det meste af jorden.