Øgler

LexOpen - Dit online leksikon

Forside

Øgler

Øgler
Grøn vandagame
Klassifikation
Rige: Dyr (Animalia) Række: Rygstrengsdyr (Chordata) Klasse: Krybdyr (Reptilia) Orden: Slanger og øgler (Squamata) Underorden: Øgler (Lacertilia)
Familier
Agamer (Agamidae) Firben (Lacertidae) Giftøgler (Helodermatidae) Kamæleoner (Chamaeleonidae) Varaner (Varanidae) (Corytophanidae) Leguaner (Iguanidae) (Phrynosomatidae) (Polychrotidae) (Tropiduridae) (Crotaphytidae) (Opluridae) (Hoplocercidae) Gekkoer (Gekkonidae) (Pygopodidae) (Dibamidae) Skinker (Scincidae) Bælteøgler (Cordylidae) Pladeøgler (Gerrhosauridae) (Xantusiidae) Tejuer (Teiidae) (Gymnophthalmidae) Stålorme (Anguidae) (Anniellidae) (Xenosauridae) (Lanthanotidae) med flere

Øgler (Lacertilia) er en krybdyrunderorden, hvor medlemmerne har en langtstrakt krop og lang hale. Der eksisterer cirka 3.000 arter

Eksempler på øgler:
Varan
Firben
Leguan
Agam
Gekko
Kamæleon

Legemet langstrakt, halen lang (ofte længere end kroppen) eller kort. For- og baglemmer kan være fuldt udviklede, baglemmerne længere og kraftigere end forlemmerne, med 5 klovæbnede tæer på for- og bagfod; men lemmerne kan også være meget lidt udviklede eller helt reducerede, med mere eller mindre i størrelse og tal reducerede tæer eller helt uden sådanne; eller forlemmer kan mangle helt, mens mere eller mindre reducerede baglemmer findes (kun hos en enkelt slægt findes reducerede forlemmer, mens baglemmer mangler); endelig kan lemmer helt mangle.

Øgler med reducerede eller helt uden lemmer er meget langstrakte, eller ganske slangedannede. Legemet er beklædt med skæl af meget forskellige former, Hovedet ofte med større, regelmæssig ordnede skjolde. Flere gange om året afkastes overhudens yderste hornlag, enten i laser eller som en sammenhængende ham. Gattet er en tværspalte, foran hvilken almindeligvis findes et større skjold, gatpladen. Ofte kirtelåbninger foran gattet eller en række kirtelåbninger på indsiden af lårene, lårporerne. Øjnene har almindeligvis et mindre øvre og et større nedre, bevægeligt øjelåg; hos nogle er øjelågene sammenvoksede til et gennemsigtigt dække over øjet, hos nogle få andre er øjet uudviklet og dækket af et skæl. Hos mange er en trommehinde til stede, synlig i bunden af en fordybning, hvis indgang er øreåbningen; hos andre mangler denne helt eller er dækket af skæl. Tænderne sidder ikke i tandhuler, men fæstede til skelettet; i kæberne enten på randen eller indenfor denne, lænede til benets inderside (sidestillede tænder). Tungen har forskellig form i de forskellige familier: lang, kløftet i spidsen, kort og bred, eller tyk, kølledannet og så videre. Hannens parringsorganer dannes af et par hule vedhæng, der kan krænges ud tæt bag ved gattet; i tilbagekrænget tilstand ligger de skjulte i undersiden af haleroden som to sække, hver med sin snævre åbning.

De fleste øglearter lægger æg, der kan have en fast kalkskal eller en mindre kalkholdig, pergamentlignende skal; adskillige er dog levendefødende. Hovedskallen har et bevægeligt ledben; underkæbens to grene er ubevægelig forbundne indbyrdes ved hagen. Hvirvellegemerne er hule foran, hvælvede bagpå (procoele); kun hos en enkelt familie (gekkoerne) hule både fortil og bagtil (amficoele). Hos mange er halehvirvlerne, med undtagelse af de allerforreste, delte ved en tværstribe af blødere væv; hos disse knækker halen ved ydre vold let af på et af de skøre steder ; men hos alle øgler med denne bygning af halen kan denne atter vokse ud; dog når den gendannede hale ikke den oprindeliges fulde smidighed og længde. Brystben og skulderbælte såvelsom bækken findes, også (med en enkelt undtagelse) hos øgler med reducerede eller uden lemmer. Ordenen omfatter et stort antal familier, af hvilke flere er repræsenterede i Europa, men rigest optræder den i troperne. I Danmark findes kun 2 af familierne, den ene med 2, den anden med 1 art.