LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside        


Blåhval
Blåhval

Blåhval fotograferet fra oven
Klassifikation:
Art:
Balaenoptera musculus
(Carl von Linné, 1758)
Fakta:
Levested
 - Geografi
 - Biotop
Oceanerne
Havet 0-100 m

Udbredelseskort
FødePlankton og krill
Vægt
 - ved fødslen		 150 ton
2,5 ton
Længde op til 30 meter
Levealder80 år
Kønsmoden
Drægtighed
Unger
 - normalt
 - min/max		 5 år
10-12 mdr

1
?
Blåhvalen er et pattedyr, tilhørende bardehvalerne. Den bruger sine barder til at filtrere store mængder af føden, plankton og krill ud af vandet.

Blåhvalens lungekapacitet er på 5.000 liter og når den ånder ud efter et dyk bliver blåsten op til 9 meter høj. Blåhvalens hjernelængde er på 2 meter og vejer gennemsnitligt 8 kg. Blåhvalen blev beskrevet af Linné i 1758.

Blåhvalen har kun en lille rygfinne. Den ses ofte først når hvalen buer ryggen for at dykke.

En blåhvalunge er omkring 7 meter lang ved fødslen og tager cirka 90 kg på om dagen i løbet af de første 7 måneder.

Størrelse
Blåhvalen menes at være det største dyr der nogensinde har levet på jorden. Det største dyr, som er kendt fra dinosaurtiden er Argentinosaurus, som menes at have vejet op til 90 ton. Der er usikkerhed omkring hvor stor den største blåhval er, som man har fundet og vejet. De fleste data kommer fra blåhvaler dræbt i arkitiske områder igennem den første del af det 20. århundrede og disse blev indsamlet af hvalfangere der ikke brugte standardiserede zoologiske vægtmålinger. Den længste hval registreret er to hunhvaler på henholdsvis 33,6 og 33,3 meter. Der er nogen usikkerhed omkring disse oplysninger. Den længste blåhval opmålt af American National Marine Mammal Laboratory (NMML) var 29,9 meter lang - cirka samme længde som en Boeing 737 eller tre dobbeltdækker busser.

En blåhvals hoved er så stort at 50 mennesker er i stand til at stå på dens tunge. Hjertet er på størrelse med en lille bil. En menneskebaby kan kravle igennem hvalens blodårer (arterierne). Igennem babyblåhvalens første 7 måneder drikker den cirka 400 liter mælk hver dag. Hermed tager den cirka 90 kilogram på hver dag. Når den bliver født kan den veje det samme som en fuldvoksen flodhest.

Blåhvalen er, på grund af sin størrelse, meget svær at veje præcis. De fleste hvaler fanget af hvalfangere blev ikke vejet i et stykke, men skåret op i mindre stykker før vejningen. Dette førte til en for lav vægt på grund af tabet af blod og andre væsker fra blåhvalens krop. På trods af dette, blev der foretaget vejninger som viste en vægt på mellem 150 og 170 ton for individer på op til 27 meter. Vægten på et eksemplar på 30 meter er vurderet af NMML til at være på mere end 180 ton. Den største blåhval vejet af NMML er en hun på 177 ton.

Adfærd
Ynglesæsonen starter i slutningen af efteråret, og fortsætter til slutningen af vinter. Der er meget sparsomme oplysninger om hvordan denne foregår og selv hvor henne. Hunnerne føder typisk i starten af vinterperioden hvert 2. eller 3. år efter en periode på 10 eller 12 måneder fra undfangelsen. Kalven vejer cirka 2,5 ton og er cirka 7 meter lang. Hvalen bliver vænnet fra efter cirka 6 måneder på et tidspunkt hvor den har fordoblet sin længde. Den bliver normalt kønsmoden når den når en alder af 8 til 10 år. På dette tidspunkt er hannen typisk 20 meter lang (eller længere i de sydlige egne). Hunnerne er endnu større, og når den kønsmodne alder ved en længde på omkring 21 meter eller en alder af 5 år.

Videnskabsmænd har estimeret at blåhvalen kan live i mindst 80 år. Da der ikke er registreret individer så lang tid tilbage, vil dette være usikkert i en lang årrække endnu. Den længste periode hvor en hval er fulgt er 34 år (nordøstlige Stillehav, Sears 1998).

Hvalens eneste naturlige fjende er spækhuggeren. Op til 25% af voksne blåhvaler har ar efter et eller flere spækhuggerangreb. Der er ikke kendskab til hvor mange blåhvaler der dør som følge af spækhuggeren.

Blåhvaler strander meget sjældent, hvilket skyldes dyrets sociale struktur, og der er aldrig observeret en massestranding. Når en sådan sker kan det dog blive en stor begivenhed. I 1920 strandede en blåhval på Isle of Lewis (Skotland). Den var blevet skudt i hovedet af en hvalfangerbåd, men harpoonen eksploderede ikke. Blåhvalens instinkt for at fortsætte med at trække vejeret var så stærk, at den søgte ind på land for at forhindre at den ville drukne. To af hvalens ben er den dag i dag en turistattraktion i området.

Føde
Blåhvaler lever alene af krill. Den eksakte art af krill varierer fra ocean til ocean. I Atlanterhavet er Meganyctiphanes norvegica, Thysanoessa raschii, Thysanoessa inermis og Thysanoessa longicaudata normale fødeemner. I Stillehavet Euphausia pacficia, Thysanoessa inermis, Thysanoessa longipes, Thysanoessa spinifera og Nyctiphanes symplex og i Antarktis Euphausia superba, Euphausia crystallorophias og Euphausia vallentni.

Hvalerne spiser altid de steder hvor der er den højeste koncentration af krill. Dette betyder, at de typisk dykker efter føden (dybere end 100 meter) i dagtimerne, og alene spiser i overfladen om natten. Dykketiden er typisk 10 minutter når de spiser, men det er ikke ualmindeligt at de dykker i 20 minutter. Den længste registreret dykketid er på 36 minutter (Sears 1998). Hvalen spiser ved at svømme frem mod grupper af krill, hvor den tager krillen og en masse vand ind i munden på samme tid. Vandet presses så ud igennem barderne og når munden er tømt for vand, bliver den tilbageværende mængde af krill - som ikke kunne komme igennem barderne - slugt.