Kaskelot
Kaskelot

To kaskelotter
Klassifikation:
Art:
Physeter macroephalus
Fakta:
Levested
 - Geografi
 - Biotop
Oceanerne
ukendt

Udbredelseskort
FødeBlæksprutter
Vægt
 - ved fødslen		 op til 50 ton
ukendt kg
Længde 20 meter
Levealdermax ukendt år
Kønsmoden
Drægtighed
Unger
 - normalt
 - min/max		 ukendt mdr
ukendt mdr

ukendt
ukendt
Kaskelothvalen er et pattedyr. Det vil sige, at den trækker vejret med lunger og føder levende unger. I Danmark strander kaskelothvalerne somme tider ved de flade kyster. I efteråret 1999 blev der fundet 5 strandede kaskelothvaler ved Rømø, alle hanner. Kaskelothvalerne finder ligesom andre hvaler vej blandt andet ved at udsende lyde, der kommer tilbage som ekko. De lever også i Grønland. Begge steder lever de af blæksprutter. De ånder gennem et hul oven på hovedet, og deres maksimale dykketid er 1 time. Hannerne kan blive op til 20 m og veje op til 50 tons. Hunnerne bliver kun op til 12 m og vejer 16 tons (en almindelig personbil vejer ca. 1 ton). Kaskelottens halefinne er flad og vandret i forhold til for eksempel sildens, og hvalen skubber sig frem i vandet ved at bevæge kroppen og halen op og ned. Den kan komme op på 22 km i timen, men svømmer normalt 6-7 km i timen.

Kaskelothvalen er den største tandhval. Den lever, hvor der er mange blæksprutter for eksempel på det dybe vand i Vesterhavet, den mindste tandhval i Danmark, marsvinet, kan vi tit se ved de nordfynske kyster. Kaskelothvalen har 19-23 tænder i en spinkel underkæbe. Den bruger sine tænder til at gribe blæksprutterne, der er deres vigtigste føde. Kaskelothvalen sluger blæksprutten hel.

Kaskelotternes naturlige fjender er i dag spækhuggere. Spækhuggerne æder kaskelotternes unger, fordi de voksne kaskelotter er for store og stærke.

Oven på kaskelottens kranium er en pude af den værdifulde spermacetolie. Olien bruges blandt andet til fremstilling af lys og kosmetik.