Mårer
Mårer

Langhalet væsel
Klassifikation:
Arter:
    Oddere
  • Asiatisk dværgodder (Aonyx cinerea) eller (Amblonyx cinereus)
  • Afrikansk fingerodder (Aonyx capensis)
  • Congo-fingerodder (Aonyx congicus)
  • Havodder (Enhydra lutris)
  • (Lontra canadensis)
  • (Lontra provocax)
  • (Lontra longicaudis)
  • (Lontra felina)
  • (Odder Lutra lutra)
  • (Lutra sumatrana)
  • Plethalset odder (Hydrictis maculicollis)
  • Glatpelset odder (Lutrogale perspicillata )
  • † (Lutrogale cretensis)
  • † (Lutrogale palaeoleptonyx )
  • Kæmpeodder (Pteronura brasiliensis)
    Grævlinge
  • Svinegrævling (Arctonyx collaris)
  • Grævling (Meles meles)
  • (Melogale everetti)
  • (Melogale moschata)
  • (Melogale orientalis )
  • (Melogale personata )
  • (Mydaus marcher)
  • (Mydaus javanensis)
    Honninggrævlinge
  • Honninggrævling (Mellivora capensis)
    Amerikanske grævlinge
  • Amerikansk grævling (Taxidea taxus)
  • † (Chamitataxus avitus)
    Ægte mårer
  • Husmår (Martes foina)  
  • Skovmår (Martes martes)  
  • Tayra (Eira barbara)
  • † (Ekorus ekakeran)
  • Stor grison (Galictis cuja)
  • Lille grison (Galictis vittata)
  • Jærv (Gulo gulo)
  • Zorilla (Ictonyx striatus), også kaldet båndilder
  • Nordafrikansk stribet væsel (Ictonyx libyca), tidligere Poecilictis libycus
  • Patagonisk væsel (Lyncodon patagonicus)
  • Zobel (Martes zibellina)
  • Amerikansk mår (Martes americana)
  • Virginsk mår (Martes pennanti)
  • Gulstrubet mår (Martes flavigula), også kaldet charsamår
  • Nilgiri-mår (Martes gwatkinsii)
  • Japansk mår (Martes melampus)
  • Hermelin (Mustela erminea), også kaldet lækat  
  • Brud (Mustela nivalis)  
  • Sortfodet ilder (Mustela nigripes)
  • Ilder (Mustela putorius)  
  • Steppeilder (Mustela eversmannii)
  • Rygstribet væsel (Mustela strigidorsa)
  • Langhalet væsel (Mustela frenata)
  • Sibirisk væsel (Mustela sibirica)
  • Bjergvæsel (Mustela altaica)
  • Tropisk væsel (Mustela africana)
  • Columbiansk væsel (Mustela felipei)
  • Gulbuget væsel (Mustela kathiah)
  • Indonesisk bjergvæsel (Mustela lutreolina)
  • Malay-væsel (Mustela nudipes)
  • Taiwanesisk væsel (Mustela formosana)
  • Japansk væsel (Mustela itatsi)
  • Mink (Mustela lutreola)
  • Ægyptisk væsel (Mustela subpalmata)
  • (Neovison vison)
  • Afrikansk stribet væsel (Poecilogale albinucha)
  • Tigerilder (Vormela peregusna)
    Stinkdyr
  • Stribet stinkdyr (Mephitis mephitis)
  • Hættestinkdyr (Mephitis macroura)
  • Østlig plettet stinkdyr (Spilogale putorius)
  • Lille plettet stinkdyr (Spilogale pygmaea)
Mårer (Mustelidae) er en familie under rovdyrordenen. Familien indeholder 63 arter fordelt på 6 underfamilier. Stinkdyr placeres undertiden i sin egen familie.

Inden for rovdyrene danner mårfamilien en vel afsluttet gruppe. Det er mindre dyr (jærven er den største) med en knudetand i hver kæbe og alle forsynede med gatkirtler, der afsondrer en stinkende væske.

Efter deres forskellige levemåde og dermed i forbindelse stående bygning skelner man mellem 6 underfamilier.

Ægte mårer har alle et langstrakt legeme og hyppigst lave ben med korte, skarpe, krumme kløer. Karakteristisk er knudetandens form i overkæben; den er kort, men bred, idet den har en stor hæl indadtil, så at det hele bliver som to høje, forbundne ved et lavt parti.

Det er alle meget blodtørstige rovdyr, der holder til i jordhuller og træer.

Legemet er overalt langt, tyndt og meget bøjeligt, mest vel nok hos væselerne med deres næsten ormformede krop. Hovedet er ovenfra set nærmest trekantet, bredt bagtil, det bredeste sted på hele dyret, og med en fin, spids snude. Øjnene er store, lidt udstående, ørene brede, helt lodne, afrundede i spidsen. Benene er lave med 5 korte tæer på hver fod; kløerne holdes skarpe ved, at de løftes lidt fra jorden under gangen på lignende måde, men ikke så stærkt som hos kattene. Det er tågængere, der kun træder på nogle små nøgne trædepuder, mellem hvilken sålen er tæt hårklædt. Halen er middellang, mere eller mindre busket.

Skindet giver godt pelsværk, da uldhårene danner en tæt underklædning under de lange, glinsende dækhår. Alle arternes skind kan bruges. Vinterskind er meget bedre end sommerskind, tættere og smukkere.

De forskellige arter ligner hinanden meget i levemåde som i bygning. De holder til i træer og mellem stene, klatrer let og er livlige og behændige i deres bevægelser. Kun få af dem tager undertiden til takke med bær og frugter; de fleste lever næsten udelukkende af blod og kød. Navnlig går det ud over de mindre, varmblodige dyr, og mårs kraftige bid, hvorom det brede hoved og den korte tandrække noksom vidner, kan i forbavsende kort tid gøre det af med en masse af deres svagere medskabninger. Så længe der er levende bytte for hånden, bliver de ved at dræbe, men lader resten ligge; kun det, ungerne skal fodres med, slæber de som regel bort til deres hule. Denne findes på et godt gemt sted, udforet med mos og blade, og her føder hunnen om foråret 2-6 unger, der i begyndelsen er blinde. Fanger man disse, tæmmes de let, bliver kælne og gør gavn for føden ved at udrydde mus og rotter. Før katte blev indført i Europa, har man mange steder holdt mår tamme, måske husmåren, men i mange tilfælde også fritten (Mustela furo), en gulhvid varietet af den almindelige ilder, der endnu få steder anvendes til rottefangst og kaninjagt.

I Danmark er der 5 arter af mårer: Skovmår, husmår, ilder, hermelin (lækat) og brud.