Jamaicas historie
Jamaica blev opdaget 4. maj 1494 af Columbus på dennes anden rejse, men blev først taget i besiddelse af spanierne i 1510.
Den oprindelige indianske befolkning udryddedes hurtig, allerede 1560 anser man den for at være fuldstændig forsvunden, skønt dens antal ansloges til at have været cirka 100.000.
England erholdt øen 1655 og ejede den indtil 1962, hvor Jamaica blev en selvstændig nation.
For at erstatte den uddøde oprindelige befolkning begyndte man tidlig med at indføre negre som slaver, og i 18. århundrede indførtes ikke mindre end over 600.000; englænderne måtte dog stadig kæmpe med de bortløbne maronerer, der først blev fuldstændig besejrede 1795.
Den følgende tid var øens blomstringstid, indtil negerslaveriets ophævelse 1. august 1838.
Skønt staten udbetalte 6 millioner L.St. i skadeserstatning, forringedes ejendommenes værdi dog i følelig grad på grund af manglende arbejdskraft, idet negrene fortrak til de hidtil uopdyrkede egne.
Da europæerne forsøgte at fortrænge dem fra deres nyerhvervede ejendomme, udbrød der 1865 en farlig negeropstand, der blev dæmpet med frygtelig strenghed.
Man forsøgte senere at sætte landbruget i gang igen med indførelsen af kinesiske og hinduiske kulier, i begyndelsen kun med ringe held, men senere med lidt større held.
Forværrede økonomiske forhold igennem 1970'erne førte til udbredt vold da rivaliserende bander organiserede sig sammen med de vigtigste politiske partier og blev til magtfulde organiserede kriminelle netværk.
Kriminelle netværk der var involverede i narkosmugling og pengehvidvaskning.
Voldelig kriminalitet, narkosmugling og fattigdom er alvorlige udfordringer for regeringen i dag.
På trods af dette er der land- og turistområder, som er forholdsvis sikre og dermed hjælper på økonomien.